22 oktober 2012

Ida 8 år

Så blev Ida 8 år. Store pige, altså.



Hun blev vækket (ok, hun var faktisk vågen, men rævesov artigt, til vi "vækkede" hende) med sang og flag. Der var morgenbord med gaver og morgenbrød. Flag og balloner. Og glad, skøn og taknemmeligt fødselsdagsbarn. Man kan ikke rigtigt ønske sig mere.

Ida havde besøg af en god veninde nogle timer i løbet af dagen. De foregående år har vi lavet noget på Idas fødselsdag, feks. været på stranden eller en tur i skoven. I år ønskede Ida en tur i Ikeas boldbad sammen med veninden. Og på ens fødselsdag har man jo som bekendt ret så meget at skulle have sagt, så afsted til Ikea med os. Hvor de også har is ad libitum. Højst populært!

Om aftenen havde Ida familien på besøg til hønsekødssuppe. Og lagkager til kaffen. Det var som altid en hyggelig aften med glade gæster. På et tidspunkt var der endda et lille fødselsdagsorkester, bestående af Idas onkel på guitar, Idas morfar på lille, alternativ tromme, Thomas på lille trutter og Ida på piccolofløjte. Dét var aftenens festligste indslag. Ikke mindst morfaren med trommen. Åh, der blev grinet.

Efter en hviledag var det tid til at få klassens piger på besøg. Det er en flok rigtig søde piger, er de.

Så alt i alt er Ida blevet fejret på bedste beskub, blevet grundigt begavet og hun synes selv, hun har haft en rigtig god fødselsdag. Og så er missionen jo lykkedes.

Ingen kommentarer: