03 oktober 2012

Jeg ønsker mig...

For et par uger siden var en kollega så sød at låne mig sit gode kamera med hjem. Jeg er nemlig i gang med at finde ud af, hvilket kamera, jeg ønsker mig. Det kamera, jeg fik lov at låne kunne godt være en mulighed. Hen over nogle få dage fik jeg rigtig forsøgt mig og leget med kameraet, og man må bare sige, at sådan et lidt større kamera altså bare tager nogle anderledes billeder end et lille standard-digitalkamera.

Kager er et godt motiv. Og egne børn.



Det er noget med skarpheden. Den måde øjnene bliver nærværende på en helt anden måde. Den hurtige fokusering i kameraet der betyder, at man kan fange øjeblikket bedre.

For eksempel er jeg vild med dette billede:



Den slørede baggrund og gavtyve-blikket i Idas øje. Den skarpe fokus på hende, og bamsen der er tonet lidt ud. Det billede siger meget om Ida. Om hendes glæde og sjovhed og kærlighed til tøjdyrene.

Håber lidt på, julemanden har vundet i Lotto...

Ingen kommentarer: