Vi er blevet meget bedre til ikke skulle, men bare være, når vi har fri. Lørdag var målet at lave så lidt som muligt. At det skulle gå hen at blive SÅ vellykket, var ikke helt forudset.
Ingen legekammerater til Ida, så hun og jeg bagte lidt lækkert. Kun en kort tur ud af huset for mig og Klara, mens Ida så "High School Musical 2" for 117. gang. Thomas knoklede i indkørslen.
Vel hjemme fra Klaras og min korte strejfen, sad vi tre damer pludselig ved spisebordet med hver vores. Og blev siddende. Længe. Rigtig længe. Og bare var.
Klara spillede Silke-spil på computeren, Ida legede med en længe ønsket bus med Squinkies (som Klara og jeg samme formiddag havde fundet på et loppemarked til en sølle 10'er!), og jeg fik langt om længe syet mærker på Idas spejderuniform.
Der var så meget stille og fred, at det gik lige i kroppen på os alle sammen. Ro og overskud. Hygge og nærvær. Her søndag aften er jeg stadig helt høj på lørdagsroen, der pludseligt indfandt sig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar