Afslutning ønskes

Vi har et projekt lige nu herhjemme, der er både langvarigt og hårdt arbejde. Og som til tider er kilde til frustration og bekymring. Men som heldigvis også skrider fremad. Men som kræver, at tiden bliver givet til det, og at kræfterne og kroppen holder distancen - men det er de jo ligesom nødt til. For i mål skal vi. Og vi kommer det - om ikke så længe (som det har varet).

Nu skriver jeg "vi". Men jeg må give al æren til Thomas. Han knokler som en hest.

I indkørslen, forstås. Men at lægge nye fliser.

Der fjernes gamle fliser. Graves grus og jord væk. Køres på lossepladsen med fliser og jord - og på vejen hjem forbi grusgraven efter nyt grus. Der afrettes grus. Måles, vurderes, tænkes. Så lægges der fliser...


... der stampes... (godt man lige kendte nogen, der kendte nogen, der havde sådan en pladevibrator. Havde været bekosteligt at leje den fra juni til september!)


... og der fejes.


Idag blev der knoklet trods regnvejr, og forleden arbejdede Thomas fra kl. 10 om formiddagen til kl. 21 samme aften, til sidst i mørke.


Manden min er gennemgående tilfreds med sit arbejde, selvom han ind imellem synes, det er både svært og drilsk. Jeg synes nu, han med rette kan være stolt af sig selv. Jeg er i hvert fald stolt af ham. Og jeg glæder mig til ny, flot, færdig og noget større indkørsel.