Så jeg følte mig en smule til overs - men på den absolut tilfredse måde. For der findes ikke ret mange bedre måder at være til overs på, end når ens børn bare leger og bruger hinanden. Så jeg holdt mig i baggrunden og var lidt praktisk. Rydede op i et skab og så'n.
Ingen ville med på cykeltur, selv moren eller godt kunne have brugt lidt luft, men da solen begndte at skinne noget så inviterende, gik jeg i haven. Og så varede det jo selvfølgelig heller ikke længe før mine to yndlings-piger også var med. Ida hulahoppede og sjippede, Klara gyngede og cyklede, og imens fik jeg klippet hortensia og de sidste roser. Jeg bestemte mig for, at jeg nu godt tør satse på at nattefrosten er så meget overstået, at det er ok at studse planterne.
De mange forskellige narcisser gør sig rigtigt til lige nu. Vi har en del forskellige, og jeg elsker dem alle.
Det var skønt derude i haven, så skønt at det endnu en gang var svært at finde indendørs igen. Så aftensmaden blev forsinket, men hvad gør da også det, det ér jo weekend.
Så efter aftensmad, en meget sjælden gang dessert - vi spiser stort set aldrig dessert, men idag havde vi isbod - en masse grin, så vi helt mistede vejret, og et kapitel i Bulderbybogen, faldt de to i søvn med mig i midten. Ikke dårligt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar