Ida har gået til musik denne vinter. Til noget hvor de har spillet lidt på instrumenter, men mest sunget. Hun har været rigtig glad for det, og nu kom foråret med den tilhørende musikskolekoncert. I år var den noget særligt, da vores lokale musikskole har jubilæum, og der var hentet fin komponist ind til lejligheden. Og alle de unge talenter har øvet. Og øvet. Og øvet. Ida har syntes, det har været sjovt, men det har altså også været en krævende omgang. Fire øvere af et par timers varighed hver gang indenfor den sidste uge. Og der har været rigtig, rigtig meget ventetid. Men hun har taget det i stiv arm, sammen med en klassekammerat. Jeg har stor respekt for, hvordan hun har kløet på og taget det hele som noget sjovt. Ikke en eneste gang har hun klaget over ventetid eller noget som helst. Hun er sej. Men hun syntes jo så også, det var sjovt, og så kan man jo udholde lige det mere.
Igår var så den store koncert. Der var solgt billetter til to forestillinger. Ida var glad og forventningsfuld, da vi kørte hende ud til første koncert. Og da vi ankom som tilskuere til koncert nr. to var det en glad, rolig og varm pige, vi mødte. Det var dejligt at sidde der i mørket med Klara, Thomas og mine forældre og være der for Ida. Jeg håber, Idas følelse var at være en del af en større sammenhæng med alt det positive, det bringer med sig.
400 musikskoleelever stod for underholdningen, der indeholdt alt fra sang, diverse instrumenter, dans og dramatisering.
![]()
Det var stort. Og meget, meget varmt. Ikke mindst for de optrædende. Men det var godt, rigtig godt. Og dejligt for Ida at opleve. Selvom hun bagefter var heldt flad, både pga. varmen og den følelsesmæssige oplevelse. Det HAR bare været stort og krævende. Men også sjovt, spændende og godt. Og jeg er så stolt af hende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar