I kapløb med tiden...

Sidste år fik vi endelig lagt sidste hånd på forhaven. Siden vi flyttede ind, har vi i etaper fældet, luget, sået og plantet derude. Sidste år kom kronerne på værket: To japanske hængende kirsebærtræer. Dem, som blomstrer så fantastisk og lyserødt i det tidlige forår. Det skulle gerne passe med, at de blomstrer på Klaras fødselsdag, som jo er den 30. april. Sådan plejer det at være.

Men i år har vejret ikke rigtigt været med dem. De mangler måske lidt vand og helt sikkert lidt lune i luften. Og jeg har jo sådan set satset på at pynte bordet med kirsebærgrene til Klaras fødselsdag...

Sidste år kom min far og mor med grene fra deres kirsebærtræ til Klaras fødselsdagsbord, og da var blomsterne ved at være på det sidste. Det siger lidt om vejret i år i forhold til sidste år. Faktisk sad vi ude sammen med vores gæster sidste år til Klaras fødselsdag, også til aftensmaden. Se, dét er forårsvejr, man kan forstå!



Men i år ser kirsebærtræerne sådan ud på nuværende tidspunkt:



Med regn dryppende fra de stadigt lukkede blomsterknopper.

Jeg vil godt nok meget gerne have grene fra vores egne kirsebærtræer på Klaras fødselsdagsbord. Hvis de har tænkt sig at springe ud nogensinde.

Vi venter i spænding.