For eksempel har Klara fået nye gummistøvler igår.
Meget heldigt, at hendes yndlingsfarve faktisk er gul. Hun er lykkelig for støvlerne. Og sokkerne deri, i 80'er strik og -farver, har været Idas. Det er så dejligt at tage noget frem, som har været Idas og som er fuldt af gode minder, og så bruge det til Klara.
Og så næsten hoppede jeg af forårsglæde, da jeg opdagede de stædige små erantis dukke op af jorden i forhaven. Løgene lagde vi i efteråret, og efterfølgende hørte jeg, at erantis ikke altid blomstrer det første år, efter de er lagt. Øv, for jeg havde glædet mig til erantis og blomstrende kirsebærtræer i forhaven i år, når vi nu endelig havde fået ordnet den forhave. Så stor er glæden, når nu de små erantis alligevel bestemmer sig for at vise sig.
Der er ikke mange, men de er der!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar