At sætte sig på sine hænder...

Lige nu står der fine små påskeliljer og flotte perlehyancinter og lyser op ved vores døre og på vores borde i haven. Det er så dejligt og forårsbekræftende, og jeg bliver glad, hver gang jeg kigger på dem.

Men nu er her pludselig andre forårsblomster, der trænger sig på, og det er svært at lade være. Og jeg har både fået foræret og hjembragt forår i blomsterform, som nu står på terrassen og kalder lokkende.


Men ikke endnu! Først efter første april må jeg sætte violerne i krukker. Hvorfor, kan man spørge. Ja, hvorfor? Bare fordi! Fordi jeg synes, påskeliljerne og perlehyacinterne skal have lov at blive færdige. Fordi der stadig er frost om natten. Og fordi, jeg synes, det er for tidligt med violer før april.

He he, hvem sagde fjollede principper.

Men hvor er det dog dejligt, at foråret er her, med sine lyse morgener og forårslune eftermiddage. Det er tiltrængt.