Truuut! Nytår 2011!

Nytårsaftensdag vågnede vi til det fineste frostvejr, og jeg måtte bare ud i det. Så efter morgenmaden og selvom vi ikke var kommet i tøjet, tog Ida og jeg varmt overtøj på og gik en tur i det dejligste nytårsvejr. Ikke fordi Ida til at begynde med var helt overbevist om sådan en tur, men vejret var så skønt, og hun var glad, så vi gik en lang, dejlig tur sammen, bare hende og jeg, i en hel time. Uh, det var dejligt at have hende helt for mig selv. Så kunne vi sludre, om alt og ingenting, og jeg nød, nød, nød det.

Det var smukt, nede på vores eng, med den fine frost over alt.

Vi gik og vi gik og vi gik. Uh, det var en dejlig begyndelse på dagen.

Vel hjemme gik jeg i gang med at lægge sidste hånd på kransekagerne, som pigerne og jeg havde bagt nogle dage i forvejen (den slags har jo godt af at runde fryseren, så bliver de ekstra gode). Så mens Thomas hjalp pigerne med at få nytårsbadet, fik jeg lagt chokolade og den traditionelle knæk-glasur på kransekagerne. Fine blev de - og de smagte også dejligt (næste år tror jeg dog, jeg dropper chokoladen, den dominerer for meget synes jeg).

Sidst på eftermiddagen kørte vi til mormor og morfar, hvor vi skulle holde nytår. Ida og jeg pyntede nytårsbordet, og Ida gik i gang med at prøve alle nytårstingene - og jo flere ting på samme tid jo bedre.

Her sidder Klara parat til nytårsmiddag - så stor hun altså bliver. Da jeg så dette billede, troede jeg et øjeblik, det var Ida. Ikke fordi de to ligner hinanden synderligt, mere fordi Klara ser så stor ud, synes jeg.

Vi nød dejlig nytårsmiddag, snakkede, pigerne legede, vi fyrede lidt fyrværkeri af (igen en oplevelse med Ida, som var helt anderledes end tidligere, da hun i år ikke var så bange for det, som hun ellers har været), skød en masse bordbomber af, truttede, spiste godter og diverse, så Rådhus-uret slå tolv i fjernsynet akkompagneret af champagne og kransekage, så Rasmus Nøhr der sang nytåret ind, skød selv nyåret ind, så lidt af nytårsgudstjenesten med Kathrine Lilleør i tv, snakkede og spiste lidt mere - og så gik den heller ikke længere for Idas vedkommende. Da havde klokken også sneget sig til at være lidt mere end et om natten.

Klara var gået omkuld et par timer tidligere.

Så vi voksne sludrede lidt mere, og vi kørte hjem kl. 02.30.

Så var den nytårsaften vist også brugt! Og på allerbedste måde. Store festivitas nytårsaften er slet ikke mig. Skal det fejres, skal det gøre på stille og fredelig maner. Jeg må erkende, at jeg ikke er så god til døre, der lukkes - selvom nye så åbnes - og det er jo det, nytår er symbolet på. Så jeg forsøger ikke at blive alt for sentimental sådan en aften, og den måde, vi fejrer nytår på er god for mig. Så nyder jeg den hyggelige aften med godt selskab og god mad, og får på den måde fejret nytåret.