Jeg har flere indlæg i støbeskeen, som gerne vil ud gennem min hånd og ind på bloggen. Men tiden, overskuddet og energien mangler så absolut. Jeg vil så gerne skrive. Vil virkelig gerne. Billederne til indlæggene ligger klar - det er bare at gå i krig.
Men når tiden ikke slår til, og når krop, sjæl og tanker er fyldt op af frustration, irritation, uro og tristhed, så er det svært at få roen på sig til ret meget andet end det nødvendige - og derefter afslapning eller søvn.
Frustrationen handler om mit arbejde. Jeg har det ret skidt der lige nu. Jeg føler mig ikke godt tilpas. Mangler at føle mig tryg og afslappet. At have nogle kolleger at have det rart med. At føle, jeg passer ind og hører til. Et sted hvor jeg føler, jeg duer til noget. Derudover er aldersgruppen bare ikke det rigtige for mig.
Lige nu ved jeg faktisk ikke, hvordan jeg skal komme igennem dagen imorgen. Eller på lørdag, hvor vi skal på kursus. Eller på mandag. Eller på tirsdag. Eller videre frem. Alt i mig skriger på ikke at skulle forholde mig til det. Men måske skal det bare arbejdes væk.
Så jeg åbner øjnene og kigger efter nyt. Allerhelst ville jeg tilbage til min gamle vuggestue, men der er ikke noget at få pt. Meget desværre. Og tanken om at skulle begynde forfra et nyt sted og skulle bruge så meget tid og energi, det er et enormt bjerg at skulle bestige. Igen. For hvor har jeg dog brugt lang tid på at føle mig bare en anelse rodfæstet, der hvor jeg er nu.
Men nu vil jeg gå i seng. En ny dag truer imorgen. Ja, den truer. Og det duer ikke.
3 kommentarer:
Arbejdes væk? Har du ikke prøvet at arbejde det væk siden du startede dér?? Jeg håber at du finder på en løsning som kan fungere godt for dig.
Knus
Åh, jeg ved ikke. Kan godt høre, det lyder lidt tosset. Men arbejde er en nødvendighed, og indtil der byder sig noget andet, er jeg nødt til at blive, hvor jeg er. Og derfor tro på, at jeg kommer igennem.
Idag, lørdag, er personalet påbegyndt et forløb med en konsulent, som skal hjælpe os med at kvalificere kommunikationen og samarbejdet i huset. Det var spændende, sjovt og konstruktivt, og det bliver interessant at opleve, hvordan det - altså, om og hvis - det udmøntes i hverdagen.
Men du har ret: Mavefornemmelsen har ikke været sådan helt rigtig på noget tidspunkt. Der er dog perioder, hvor jeg synes, det går fint nok. Men det skal jo helst også gå bedre end det, og jeg har nu øjnene åbne efter spændende jobs. Så må vi se, hvad der sker.
Send en kommentar