Der er ikke mange dage til, at vi lige pludselig er forældre til et skolebarn. Eller - pludselig er vel så meget sagt, da vi jo har trukket den skolestart et år. Men alligevel står vi nu her og skal til at sende Ida i skole.
Og det er med absolut ro i sindet, at vi sender hende afsted. Hun er så klar, som man kan blive - ikke over-klar, bare perfekt klar. Hun er vokset så meget i det år, der er gået. Jeg tror ikke, jeg på nogen måde ville have haft så meget ro med denne skolestart, hvis det havde været sidste år. Men hun er stor og klar nu. Måske er jeg også vokset med dette næste skridt det sidste års tid.
Det føles godt, rigtigt og spændende, at Ida nu åbner døren til den næste fase i livet. Hun kender og er tryg ved børnene og de voksne, hun skal være sammen med, hun kender de fysiske rammer, og rent intellektuelt bliver det godt at få fyldt på. Jeg glæder mig - måske næsten mere end Ida gør. Hun ved jo heller ikke helt, hvad det hele går ud på.
Jeg håber, hun bliver glad for at gå i skole. Lige så glad som jeg altid har været. Jeg håber, der er gode venner, søde og dygtige lærere og et rart miljø. Det tror jeg, der er. Jeg håber, Ida falder til og finder sin plads på en nem måde og på et godt sted.
På fredag sker det. På fredag begynder Ida i O.B. Sammen med sine bedste venner, en blomst i hånden og ny skoletaske på ryggen.
Fik jeg sagt, at jeg glæder mig?!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar