02 august 2011

Alene hjemme

Pigerne er taget på en lille ferie om mormoren og morfaren i nogle dage, så min bedre halvdel og jeg er alene hjemme med hinanden. Det er hyggeligt, og slet ikke så mærkeligt, som jeg havde forestillet mig, det ville være. Vi er ikke sådan vant til at være helt uden børn, så tre dage og to nætter bare os to er helt anderledes, men også dejligt.

Idag har vi brugt på at være på postkasse-shopping, og vi fik, hvad vi gik efter, så et lille smut forbi et par tøjbutikker, og så på café, hvor vi spiste frokost. Jeg tør næsten ikke skrive det, men det er faktisk første gang, vi er på café. Men det var et sted, jeg var med mine gymnasieveninder i lørdags, og det var bare sådan en god oplevelse, at jeg også gern ville dele det med Thomas. Jeg fik en god omelet med kylling, champignon, peberfrugt og tomat, samt dejlig salat til. Det var god og rigelig mad, og vi sad udenfor caféen, hvor solen mere end gavmildt skinnede på os.

Og så var det ellers hjem i haven. Her plantede jeg mig i solen med den nye bog, jeg læser, Havets Katedral.

Og der blev jeg siddende i flere timer. Thomas hyggede sig (det gjorde han altså!) med at klippe lidt hæk, fuge noget tag og rense noget andet tag.

Til aftensmad grillede vi skønne hakkebøffer, som blev indtaget på terrassen (sammen med alle myggene - der er GODT NOK mange i år!) i følgeskab af græsk salat, tzatziki, lækkert koldhævet brød og en skøn hvidvin.

Det er ikke så dårligt, det her voksen-tid.

Og imorgen - og i overmorgen - er der mere dag at bruge af!

3 kommentarer:

Ann-Therese Arstorp sagde ...

Første gang på café sammen? Det er jeg da nødt til at kommentere på ;) Men hey, det er jo forskelligt hvor meget man har lyst til café. Jeg elsker det, men det var først noget jeg lærte at elske, da jeg flyttede til Christianshavn med Jussi. Før det følte jeg mig altså så akavet, fordi jeg syntes der var nogle café-koder (i forhold til opførsel, påklædning osv) som jeg ikke kendte til.
Hvordan er bogen? Jussi fik den anbefalet i en boghandel men blev aldrig selv fanget af den. Skal jeg læse den?
Knus
A-T

Pernille sagde ...

Ja, du skal læse den! Den mnder rigtig meget om Jordens Søjler, og historien er fængende.

Helt ærligt, så har jeg aldrig været på café overhovedet før. Jaja, jeg ved det. Men nu er jeg til gengæld vild med det. Måske handler det også om at finde nogle steder, man synes, man "passer" ind? Jeg har nemlig også haft det sådan, at jeg ville føle mig som en elefant i en glasbutik og være helt forkert på sådan et sted. Sådan har jeg det ikke mere. Så mere café til mig, tak! :)

Ann-Therese Arstorp sagde ...

Det er da bare dejligt at du synes om det. Jeg synes at det er fedt at sidde og slappe af som i en osteklokke, hvor man ikke skal lave noget andet end at slappe af ;)