Efter morgenmaden legede Ida og Klara så godt sammen med deres dukker. De har en dukke hver, som næsten er ens, Ida har haft sin længe, Klara fik sin forleden (vi har haft den liggende i et stykke tid til hende). De to hygger sig så godt med de dukker. Ikke i lange perioder ad gangen, men ind imellem. Så putter de dukkerne, ordner dukkernes ble osv. Her er de fanget i sofaen efter morgenmaden i gang med dukkeleg:
Vi besluttede os for at bage kanelsnegle til os selv og Idas legegæst idag. Jeg havde gode, villige og engagerede hjælpere, og den slags er jo altid rart.
Netop nu sover Klara middagssøvn, Ida leger med sin veninde her i stuen hos mig, Thomas cykler, og jeg har netop lagt sidste hånd på bagningen. Kanelsneglene er pyntet til børn...
... og der står nybagte kyskager i lange baner i køkkenet.
Det varer ikke så længe, før Idas veninde bliver hentet, og hvad eftermiddagen byder på for os, vides ikke. Jeg kunne tænke mig en tur ud i luften...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar