Og det er sjovt at opleve, for sådan havde Ida det bare slet ikke med det der cykleri. Det var vist både besværligt og lidt tidsspilde, syntes hun. Det var svært for Ida at få benene - og hovedet - til at forstå, hvordan sådan en cykel kunne bruges. At køre tilpas hurtigt rundt med pedalerne fandtes ligesom ikke i Idas verden. Det gik laaangsomt, og med mange pauser - eller også gik det slet ikke. Nu cykler Ida fint, men hun har aldrig været den, der var først på aftrækkeren med cykleriet. Til gengæld er hun dygtig til rigtig mange andre ting.
De sagde forleden i vuggestuen, at de faktisk lige nu ikke har nogen børn, der kan cykle på trehjulet. Det overraskede mig lidt. Men nu har de Klara! Som også kan tælle til 10 nu, og som er en haj til påklædning. Sagde den stolte mor.
2 kommentarer:
Åh, det er da dejligt for Klara :-) Jeg har hørt, at det er sværrere at lære at cykle på 3-hjulet cykel fordi pedalerne sidder længere fremme end på en alm. cykel.
Jeg har indtryk af at løbecyklerne er kommet for at blive og ikke ret mange lærer at cykle på 3-hjulede mere - måske derfor der ikke er andre børn end Klara der cykler på 3-hjulet.
Nå, men det var bare lidt "klogen" herfra.
Knus fra Pia
Du har ret i, at pedalerne sidder ret langt fremme på de trehjulede, jeg tror også, det gør det sværere at få ordentlig fodfæste på dem og dermed at få cyklen i gang. Og mht. løbecyklerne er de da også bare en genial opfindelse! Ida havde også en, som hun var rigtig glad for - i modsætning til både den trehjulede og den alm. med støttehjul. Jeg tror, hun følte en anden kontrol (og dermed mindre usikkerhed) på løbecyklen. Jeg har prøvet Klara på løbecyklen, men selvom sædet er sat helt ned, er hendes ben stadig lidt for korte. Men løbecyklen skal helt sikkert i brug, så snart Klara kan nå jorden ordentligt på den!
Tak for dine tanker.
Knus.
Send en kommentar