Man må se det gode

Man må virkelig gøre et forsøg på at se det gode, når ens sommerferie begynder med at regne væk. Det er ikke just strand, Zoo og udeture i højt solskin, der ligger for. Men vi prøver at få det bedste ud af vores ferie sammen alligevel.

Forleden bød vi pigerne på bad, bibliotek og risengrød. Det faldt i god jord, og vi havde en hyggelig dag.
Og det var dejligt at komme hjem med nye bøger, som blev læst på køkkengulvet, mens jeg rørte i risengrøden.


Igår, mens Ida var hos sin veninde, Klara sov til middag og Thomas handlede, plejede jeg min aftagende hovedpine på terrassen. Så sad jeg der med et glas hyldeblomstsaft og den bog, jeg netop er begyndt på, helt i fred og ro, mens det dryppede stille på terrassetaget.


Da Ida kom hjem fra sin legeaftale, fandt vi Aases ismaskine frem, og så lavede vi dejlig jordbærflødeis.

Uhm, det smager så dejligt med friske jordbær og masser af vanille fra tykke, bløde vanillestænger.

Idag bød igen på gråt og regn, så Klara og jeg trak i regntøjet og gik en tur. Dvs. jeg gik, og Klara cyklede. Hun er bare så god på den cykel nu.

Senere bagte Ida og jeg Yggenyksmåkager (mere om det i et andet indlæg), og nu er vi netop hjemvendt fra en tur ud af huset. Vi ville en tur til en skov, hvor der ligger en forhindringsbane, så vi iførte os regntøjet.

Men forhindringsbanen vi tog til, var ikke helt det rigtige, så vi gik bare en runde, og så begav vi os hjem igen. Der var for mange løse hunde til Idas (og mit) temperament, og desuden tog regnen til.

Jeg forsøger virkelig at se det gode og ikke bare fokusere på, at vejret er kedeligt. Men helt ærligt begynder det at være lidt trivielt og trist ikke at have bare lidt godt vejr i sin sommerferie. De kloge siger dog, at det skulle blive bedre i næste uge. Jeg håber, de har ret.