Så blev det nu??

På fredag har Ida sidste dag i børnehaven. Jeg synes simpelthen, det har sneget sig helt ubemærket ind på os, at hun nu - lige pludselig nu! - slutter sin børnehavetid og åbner døren til den nye del af livet; skolen.

Men hun er klar. Og jeg er klar. Havde det været sidste år, havde jeg været fuld af bekymringer for, hvordan hun ville klare det, så børnehavens vurdering om et år mere i børnehaven, der ville give hende mere mod og mere følelsesmæssig modenhed, var absolut rigtig.

Nu er jeg slet ikke bekymret, og jeg glæder mig til at sende hende ind i den nye verden. Jeg tænker da lidt på, om hun mon ikke vil synes, de store drenge i sfo'en om eftermiddagen er meget store og lidt farlige. Det kunne ligne hende. Men jeg tror på, at hun klarer det. Hun har også sin bedste veninde og alle de andre, hun kender så godt fra børnehaven.

Men alt er jo nyt. Nye omgivelser, nye legekammerater, nye voksne - og ikke så mange af dem - og nye krav. Selvfølgelig tænker jeg på, hvordan det bliver for hende - men jeg bekymrer mig ikke. Hun klarer det.

Og den ro i maven, jeg har med det hele gør også, at det er så superspændende at åbne døren til Idas nye liv.

Det bliver også en ny verden for os. Puh, man skal møde tidligt i skolen - klokken 8!! Det har vi aldrig prøvet, mens vi har haft børn i vores liv (i mini-sfo'en skal man møde senest klokken ni - det klarer vi lige!) Jaja, man vænner sig vel. Får rytmer og rutiner. Det skal nok gå.

På fredag er der afslutning i børnehaven. Så skal vi til morgenkaffe derhenne, og børnene skal synge for os (den dag skal jeg ikke gå ned på Kleenex!). Det bliver vemodigt at sige farvel til børnehaven. Jeg kunne ikke være gladere for en børnehave. Og det er jo godt, det er sådan.

Mandag er det fridag - og så begynder det nye liv på tirsdag den 1. marts, hvor Ida begynder i mini-sfo! Stort, altså!