God ferie?

Åh, denne vinterferie blev ikke helt, som jeg havde ønsket og forestillet mig den. Det begyndte ellers fint, med Thomas på døgnvagt søndag til mandag, og os tre piger der hyggede hjemme. Så fik jeg den åndssvage idé, at vi skulle til Hillerød og fodre ænder i Slotssøen og på jagt efter en lille Valentinsgave til manden min.

Men turen til Hillerød var en katastrofe. Det var ubeskriveligt koldt, ænderne var alt for mange og voldsomt ivrige, så Ida blev bange, og jeg måtte bare tømme brødposens indhold ud over ænderne, så vi kunne komme væk derfra. Så trissede vi ellers op mod gågaden. Superhyggeligt var det, at have Ida snakkende ved min side og Klaras lille hånd i min, mens vi gik hen ad gaden. Lige indtil Klara og jeg slap hinandens hænder - og hun faldt. Åh, for pokker, altså. Og af en eller anden grund tog hun ikke fra med hænderne og slog munden i asfalten. Da jeg løftede hende op, havde hun lidt blod på læben, og jeg så en slået fortand. Og er der noget, jeg har det skidt med, så er det tandskader. Så hellere en brækket arm. Ja, vi har vel alle vores ømme punkter.

Så mig med Klara i armene og Ida i hælene ind i den nærmeste forretning, hvor de to ekspedienter var helt fantastisk imødekommende. Vi kom ud i baglokalet, fik vasket Klara og kigget på skaderne, som heldigvis umiddelbart kun lignede en tand med lidt knækket af, men ikke virkede løs, samt en skrammet overlæbe.

Mens jeg snakkede med de to ekspedienter om, hvad jeg skulle gøre - jeg var så urolig og ked af det, og måtte virkelig holde på mig selv for ikke at bryde ud i gråd - prøvede Ida, som stod lige bag mig (jeg sad på en stol med Klara) - at sige noget til mig et par gange, men jeg reagerede desværre ikke lige på det. Og så kastede den stakkels pige ellers op. Godt og grundigt og ud over både sig selv, Klara, mig og gulvet. Det kan skræk gøre ved den stakkels Ida.

Ida blev tørret af, og den ene ekspedient tog hende med ind i butikken, hvor hun fik lynet flyverdragten op og fik lidt at drikke, mens de to snakkede om mini-sfo og skolestart. Imens ryddede den anden ekspedient og jeg op i baglokalet. Klara stod helt stille, mens ekspedienten vaskede hendes flyverdragt af for opkast, og jeg tørrede gulvet og mig selv af. Du godeste, et show. Men så søde og handlekraftige var de to ekspedienter, hvilket jeg er dem så taknemmelig for.

Så op på skadestuen for at få vurderet skaderne. De kiggede på Klara, mærkede at tanden sad fast, og kunne så ikke gøre mere, og jeg fik at vide, at vi skulle få egen tandlæge til at se på hende.

Tja, så tænker man bare, at børn skal sørge for at slå deres tænder udenfor en skoleferie eller i hvert fald skal de gøre det mellem klokken 16 og 07, hvor tandlægevagten har åben! For i vores kommune er alle skoletandklinikker lukket i ferierne. De henviser så til egen tandlæge, men voksen-tandlægerne jeg snakkede med, ville ikke se på Klara, da de ikke syntes, de har kompetence til at se på børn, når de ikke er børnetandlæger. Så ikke før på onsdag, over en uge efter uheldet, kan vi få en tandlæge til at se på Klara. Det er jeg faktisk lidt harm over!

Men Klaras tand ser hæderlig ud. Hun har slået lidt af den - det er den højre fortand - og jeg er knust over det. Jeg synes simpelthen, jeg skal vænne mig til et helt nyt ansigt, når hun smiler til mig. Men så slemt er det vist ikke i andres øjne. Jeg føler mig også bare så skyldig, fordi jeg synes, jeg kunne have gjort så mange andre ting (blevet hjemme, have blevet ved med at holde hende i hånden osv.), så det ikke var sket. Og så har jeg jo det der med tænder. Den tand bliver jo aldrig den samme igen. Og ja, det er da godt, det kun er en mælketand. Men alligevel.

Næste bekymring er så, om både mælketanden og den blivende tand oppe i gummen har kunnet klare medfarten. Indtil videre, og nu er der gået nogle dage, siden det skete, ser tanden fin ud. Ingen farveændring på selve tanden og ingen blæner i tandkødet. Så vi håber, hun er sluppet med en lidt knækket tand, og hvis det forholder sig sådan, er jeg meget, meget taknemmelig. Men stadig så frygtelig, frygtelig ærgerlig.