Jeg er slet ikke i tvivl om, at det er den rigtige beslutning, vi har taget mht. at Ida skal vente et år med skolestart. Fagligt er hun motiveret og fint med, men hun er både følsom og meget legebarn endnu, så det kommende år som den store i børnehaven vil gøre hende godt, er jeg sikker på.
Når så også Idas bedste veninde venter med at komme i skole, ja, så er det hele så godt, som det kan være.
Alligevel synes jeg altså, det føles mærkeligt, når "alle de andre" begynder i skole nu her. Alle dem, som er jævnaldrende med Ida, og som vi har fulgtes med på den ene eller den anden måde. Der snakkes sfo, skoletasker og følelser. Der snakkes om børn, der rammer den næste milepæl og bliver så store. Og min pige er bare tilbage i børnehaven stadig.
Og hun er altså også stor og kan så mange ting. Hun er hverken dum eller voldsomt umoden eller noget. Men jeg føler, jeg skal forsvare hende lidt, fordi jeg ikke ved, hvad "folk" tænker. Det kan også være ligemeget, hvad andre tænker, det ved jeg udmærket godt, men bekymringen lurer alligevel.
Og hvad så næste år, når Ida begynder i skole. Så har alle de andre været der. Så er det nok ikke så interessant, at min pige tager hul på skolelivet med alt hvad det indebærer. Så har de andre deres skoletasker og deres følelser på plads og er langt videre. Men det bliver altså også stort, når det er Idas tur.
Nu lyder det måske værre, end det i virkeligheden er. Men det fylder i disse dage. Og jeg vidste godt, jeg ville få det sådan her, jeg havde vist bare glemt det lidt. Og det går vel også over igen.
4 kommentarer:
Hey du, det er okay. Jeg forstår dig godt. Det er vel lidt som at stå uden for - som en lukket klub (hvis du forstår hvad jeg mener), som man ikke er inviteret indenfor i?
Det er aldrig fedt. Og udefra ser det sikkert spændende ud, og det er det da vel også (som alt nyt vel er?), men det er nu også rart at lade dem lege så længe som muligt. Det er jo trods alt også efterårsbørn vi har. Så er der flere af dem, som er 'på vippen' så at sige. Hvor man kunne vælge både det ene og det andet, og ingen er helt overbeviste om, hvad der er det rette, før man prøver det.
Knus
A-T
Ja, det er meget rigtigt, det med at føle sig lidt udenfor - på sit barns vegne. Men hun føler sig ikke snydt. Hendes bedste veninde har hun jo - hvor heldig har man egentlig lov at være? Og hun skal nok komme i skole. Og til den tid er hun stor og ovenpå - og så er der lige 10 års skolegang frem i tiden. Jeg ved det godt.
Tak for dit input. Det betyder virkelig meget at møde forståelse. Ikke fordi, jeg ikke gør det ellers. Jeg har nok ikke sat så mange ord på før nu, hvor følelsen virkelig rammer mig.
Knus.
Kære Pernille!
Jeg vil også gerne give mit besyv med :-) Det er jo okay,at du har det, som du har det :-)
Vores Daniel skal også vente og skal af sted med bedstevennen. Jeg synes også, han er dygtig og bliver stor og udvikles i mange ting, men jeg ved også bare, at det er den rigtige beslutning vi har taget om at lade ham vente.
Jeg er faktisk ret spændt på hvordan vores ND-træf bliver i år, netop, hvor nogle er begyndt i skole og SFO og andre stadig går i børnehave.
Nå, men bare tanker herfra om at du ikke er alene om at gøre dig tanker :-)
Stort knus fra Pia
Tak, Pia, for dine tanker. Jeg har også tænkt på dig og på Pia Maria, nu hvor jeg går med disse følelser. I virker mere afklarede omkring situationen end jeg. Altså, jeg er jo afklaret om, at det er det rigtige, og jeg er meget taknemmelig for, at Idas bedste veninde også bliver i børnehaven. Det er jo ikke det. Jeg tænker bare for meget.
Knus,
Pernille.
Send en kommentar