... kunne det være, at mindste-musen begynder at gå!
Klara øver sig flittigt med gå- og dukkevogne samt stole og alt andet der kan skubbes rundt, hun går med os i hænderne, og hun går rundt ved ting, mens hun kun holder med den ene hånd. Når hun skal fra et sted til et andet, hvor der er en overgang (feks. fra væg til terrassedør), så slipper hun ganske kort, mens hun får drejet kroppen i den rigtige retning. Hun kan også, når hun vil, stå fint nogle sekunder, hvis vi stiller hende roligt og stabilt på benene. Og somme tider står hun og leger med noget i begge hænder, mens hun bare læner maven eller benene mod noget, så hun ikke falder.
Men hun har stadig meget vægt fremover, når vi går med hende i hænderne, så vi regnede med, at der nok ville gå noget tid, inden hun følte sig klar til at slippe. Ida gik først da hun var knap 15 måneder, og med Klaras udvikling taget i betragtning, tænkte vi, at det ville være nogenlunde det samme med hende. Og det kan jo også være, at det er.
Men idag gik hun!! To bitte-små muse-skridt, men hun gik, gjorde hun! Flyttede hver fod én gang og uden at holde ved noget eller nogen!!
Hun sad på hug uden for boldbadet herinde i stuen, tog en bold, rejste sig op uden at holde fast ved noget - og så, tøf-tøf, flyttede de små fødder sig. Og så grinede hun! Dét var åbenbart rigtig sjovt.
Så jeg tog hende lidt ud på gulvet og prøvede at få hende til at stå selv. En af gangene, hvor hun stod selv, løftede hun det højre ben meget - også for meget - fra gulvet, så jeg måtte gribe hende - og så skrald-grinede hun igen!
SÅ dygtig og SÅ sjov er hun altså bare! Sagde den stolte mor.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar