"Hvad begynder "Maria" med?" spurgte jeg. "MmmMaria. M!" sagde Ida efter lige at have smagt på det første bogstav. Og sådan forsatte vi med hvert enkelt bogstav, til hun pludselig selv havde stavet til ordet. Tænk, det vidst jeg ikke hun kunne. Og igår stavede hun til "ost" på samme måde (bortset fra, at hun først - naturligt nok - troede, at "ost" begynder med å, he he). Tænk, at hun kan lytte sig frem til hvert enkelt bogstav og derudover ved, hvordan bogstaverne ser ud (med et par undtagelser og forvekslinger). Jeg synes, hun er dygtig, gør jeg.
Til gengæld har hun endnu ikke knækket koden til at gøre det den "modsatte" vej, altså at sætte bogstavernes lyde sammen så de til sidst danner et ord, dvs. at læse. Det kommer, det kommer, og ingen har travlt overhovedet, men jeg tænker, det vel er næste skridt for hende? Jeg har dog ingen erfaring med den slags læring, så jeg gætter bare. Lige nu er jeg bare både overrasket og imponeret over hende.
2 kommentarer:
Ja, du har ret. Det næste er at gøre det den anden vej, og det kommer så småt lige om lidt. Det er jeg sikker på. Hun begynder sikker at spørge hvad der står forskellige steder og prøver selv. Jeg er imponeret. Hun er hurtig og dygtig. Og det gør ikke noget at hun kan læse (mere eller mindre), når hun starter i skole. Lad for guds skyld lysten og nysgerrigheden drive hende. Hvis man insisterer på at hun skal vente, så misser man måske den naturlige lyst til at lære det, som kommer af nysgerrigheden.
Og i øvrigt så siger man nu, at man skal lade dem lydstave indtil de selv opdager fejlene (eller man kan så småt påpege det i 2. kl.). Så sig endelig ikke noget om 'åst' - det betyder ikke noget. Så lad hende mærke at hun kan og at hun har fundet fidusen. På et eller andet tidspunkt, når hun har overskuddet, så kommer det helt af sig selv.
Knus
A-T
Tak for dit input. Det hjælper godt på vej, når man er i ukendt land. Og det er vi med det her. Men så er det jo godt at have sådan en dygtig lærer som dig ved hånden :o)
Knus,
Pernille.
Send en kommentar