Vente, vente

Det er tankevækkende, som ting ændrer sig. Og så meget krudt man kan bruge på at gå og tænke tanker om alt det, der er lige nu og her, i stedet for at tænke, at ting ændrer sig lige pludselig - især når det handler om børn. og det gør det ofte, når man har et eller flere af slagsen.

I sommer brugte vi en masse energi på at bekymre os om lille Klaras søvn. Hun sov kun 45 minutter ad gangen i sine lure om dagen. Og fordi vi syntes, at en lille baby burde sove mere end det, gjorde vi alt, der stod i vores magt, for at få hende til at sove længere lure. Indtil vi holdt op. Og kort efter begyndte hun faktisk at sove i længere tid ad gangen. Perioden, over hvilken hun har ændret sovemønster, og som begyndte i efteråret, har selvfølgelig varet lidt tid, nogle uger dog kun. Og siden har hun været en drøm at putte om dagen, og hun sover gode lange lure, som regel 2-3 timer (plus-minus).

Som nu idag. Vi afleverede Ida i børnehaven lidt i halv ti. Det var liiidt svært for Klara, som sad mageligt og dejligt varmt i barnevognen, at holde øjenene åbne på vej dertil, men hun nåede da både at komme med ind at aflevere Ida og i Netto bagefter, inden hun gik kold 9.45.

Så har hun så også sovet siden, og klokken er i skrivende stund 12.55. Over tre timer har hun altså sovet indtil videre (ovenpå en fantastisk god nat, faktisk)! Dygtig er hun, og det er dejligt for hende at få sovet så godt.

I den tid har jeg tømt opvaskemaskine og fyldt lidt nyt i. Støvsuget og støvet af. Læst min bog færdig (træls den er slut, altså!) og drukket the. Luftet ud i huset og ryddet lidt op. Smurt mad og dækket bord til Klaras og min frokost. Været på pc'en og checket alt det, jeg kunne komme i tanke om, skulle checkes. Og lavet bakke klar til eftermiddagsmaden, hvor Ida har sin veninde med hjem fra børnehaven.

Nu går jeg sådan set bare og venter på, at Klara, den lille sovetryne, vågner. Jeg har nemlig lovet, at jeg henter Ida og veninden tidligt idag.

Såh - vente, vente...