10 august 2009

Hej haj

Det er ikke længe siden, Ida fattede interesse for computer-verdenens vidundere, og temmelig hurtigt er hun blevet en computer-haj. Jeg synes, det er fint, at hun har lyst til at sidde ved computeren, for jeg ser hende øve mange gode færdigheder. Koncentration, finmotorik og hånd-øjekoordination for bare at nævne et par stykker. Og selvfølgelig er det at lære at bruge en computer, at finde rundt på den, at finde løsningsmuligheder og at blive fortrolig med en pc, gode redskaber.Der er dyb koncentration, når der skal manøvreres rundt, og opgaver skal forstås og løses.

Der skal dog lige lidt mere styr på de finere detaljer. Jeg morede mig gevaldigt (indvendigt, selvfølgelig, udadtil smilede jeg bare pænt til den søde pige), da følgende idag lød fra Ida, da hun gerne ville ind på dr.dk/oline:

"Mor, du skal skrive punktum-punktum-komma-streg-oline" :o)

1 kommentar:

Pia sagde ...

Hehe - det er sjovt sådan som de nogle gange får blandet tingene sammen.

Knus Pia