Så nu er Ida er på to slags penicillin. Hun klaskede pludselig sammen tirsdag aften lige inden sengetid, græd og saaavnede sin mormor. Vi tænkte, hun nok var træt ovenpå børnehavestart efter ferien. Hun faldt i søvn på fem minutter - mere end højst usædvanligt - og søvnen var afbrudt og pludselig var hun meget varm. Hun vågnede og klagede over voldsomt ondt i halsen og var også hævet og øm.
Da jeg har en stor utryghed ved den influenza, der truer Dan-mark, havde jeg det bedst med at ringe til vagtlægen. Stor var min overraskelse og glæde, da det var vores egen læge, der sad vagt netop den aften. Han sagde, at det bestemt lød som halsbe-tændelse, og at vi skulle komme forbi dagen efter, altså igår. Som sagt så gjort. Ovenpå en nat, hvor Ida var vågen hvert kvarter (!), kørte vi til lægen, som kunne fortælle at Ida havde både halsbetændelse OG en begyndende byld i halsen! Det var godt, vi kom til lægen og fik behandling. Jeg husker, hvordan jeg som barn, faktisk da jeg var på Idas alder, måtte opereres for en byld i halsen. Det ønsker jeg i hvert fald ikke for Ida.
Lægen ordinerede to slags penicillin, samt panodil for smerter og febernedsættelse. Det gik fint med at få medicinen ned første gang, men om aftenen brugte vi en time, og penicillinen røg aldrig ned.
Så jeg måtte have lægen i røret igen imorges, og heldigvis fik vi noget penicillin, som vi ved, Ida kan lide. Og nu smasker hun glad og siger "uhmm", når penicillinen bliver indtaget.
Hun er frisk og glad, og hun siger, hun ikke har ondt i halsen mere. Så langt, så godt. Så skal vi bare have betændelsen til at gå væk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar