For et par uger siden kunne vi godt se, at Klara begyndte at slå ud efter, og hvis hun var heldig få fat om, sine ophæng. Men for et par dage siden så jeg, at hun helt bevidst rækker ud efter og griber om legetøjet.
Det er så sødt og helt rørende, den lille bevægelse, hun pludselig mestrer.
Hun kigger intenst på det, vi holder op foran hende, og man kan se hende fokusere på den bevægelse, hun skal i gang med. Og så kommer de små arme, som begge rækker ud, og som oftest får hænderne fat om tingen. Og så gælder det om at holde fast, hvilket vist næsten er det sværeste lige nu. Det bliver gjort med enten hænderne eller også bliver tingen krammet tæt med knyttede hænder. Og så bliver det smagt på sagerne!
Jamen, det er så sødt, altså.
2 kommentarer:
Hej Pernille!
Ja tænk hvor meget der er sket på de sidste 3 måneder; de bliver bare så dygtige vores unger! Og jeg kom til at tænke; hvor Søren er vores rangle henne? Vi har da også sådan en og jeg husker tydelig hvor glad de 2 andre var for den!!
den må jeg finde for Sebastian har lidt svært endnu ved at hold fast i de lidt større ting!!
Knus fra Dorthe
Det er da bare rørende at betragte de ting de pludselig mestrer. Selv for mig her på sidelinjen. Jeg husker det jo også fra mine to.
Knus
A-T
Send en kommentar