Dagen startede ellers stille og roligt. Vi havde alle fri, og jeg skulle op ad formiddagen til sidste graviditetscheck hos lægen. Alt så fint ud - bortset fra, at jeg ikke syntes, jeg havde mærket den lille særligt meget gennem halvandet døgns tid, samt at min mave var "for stor" sammenlignet med kurven for en gennemsnitsmave (min lå over max-grænsen). Så på baggrund af de to ting, blev jeg sendt på hospitalet. Lægen sagde, at der sikkert ikke var grund til bekymring, men havde den lille det ikke godt, måtte den jo ud! Puh, det var ikke særlig sjovt!
Så hjem efter mand og barn, for jeg skulle bestemt ikke på hospital alene, og så brugte vi små tre timer på at få kørt strimmel, vente på læge og blive scannet. Alt så fint ud, bortset fra rigtig mange plukveer, selv jeg var faktisk overrasket over, hvor mange strimlen viste. Mavens størrelse var de slet ikke bekymrede over, men da jordemoderen først skulle kigge på mig, sagde hun da, at jeg havde en pæn (= pænt stor) mave af at være i 32. uge.
Ved scanningen kunne lægen konstatere, at den lille vejer 1850 g. (jordemoderen havde ved undersøgelsen skudt den til at være 1800 g. - om jeg fatter, de kan ramme så præcist ved at føle udenpå maven!), hvilket er absolut gennemsnitligt for den uge, jeg er i. Han gennemgik den lilles krop, og til sidst fik vi også lov at se den lilles ansigt. Jeg synes næsten, jeg kunne se, hvordan den så ud, og selv jordemoderen sagde "man kan jo næsten se ansigtstrækkene!". Sød er den uden tvivl, det var nemt at se ;o)
Der var åbenbart masser af aktivitet derinde hos den lille (mærkeligt at jeg så ikke mærker den, som jeg plejer), og mavens størrelse er bare, som den er denne gang. Ingen bekymringer fra hverken jordemoderens og lægens side.
Ida var eksemplarisk at have med på hospitalet. Tre stive timer klarede hun. Jeg havde ellers været lidt bekymret for, om hendes tålmodighed ville holde, men hun var så dygtig. Hun syntes vist, det var lidt underligt med scanningen; Mig på briksen, de fremmede mennesker og det mørke rum. Men nu har hun fået et billede af, hvad det er, vi snakker om, når vi snakker om jordemødre, hospital, scanninger og den slags.
***
Vel hjemme trængte vi til noget luft, så vi gik i haven. Og sikke et vejr, det var blevet til! Jeg sad på en stol i solen og fik både sol og varme på kinderne, og Ida legede lææænge i sin sandkasse (som blev sat op sidste sommer og ikke overhovedet er brugt siden. Men noget kunne tyde på, at den bliver et hit i år).
Jeg glæder mig i disse skønne forårsdage dagligt over haven. Det er så dejligt at se det hele spire og gro. Lige nu er der alle løgplanterne, både dem, der var i haven i forvejen, og dem, vi selv satte i efteråret. Men der er også andre ting, der er lige på nippet til at springe ud, forsythiaen og blodribsen feks. Og snart er der store knopper på syrenen og æbletræerne. Det er ikke så dårligt at være have-ejer!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar