Egentlig må jeg ikke gå for langt pga. plukveerne, men at trisse op i børnhaven, det er jeg jo nødt til, når Thomas ikke er hjemme. Og når morgenen er, som den var idag, med blå himmel og lune solstråler, ja, så er det mere end hyggeligt at tage prinsessen i hånden og slentre i børnehave. På sådan en tur kan få talt om stort og småt, og vi kan tage det roligt, fordi jeg ikke hænger i en snor på den anden side af afleveringen.
Efter en lige så langsom hjemtur, smed jeg mig på sofaen med lidt læsestof. Solen vælter ind i stuen og her er så dejligt stille. Det er en fryd bare at kunne være i fuldstændig stilhed. Ingen radio, ingen stemmer, bare lydene udefra og fred i sjælen.
Her er stadig stille. Jeg nyder at være helt mig selv. Jeg har - udover at hvile - ryddet op, lagt lidt vasketøj sammen og luftet ud - i halvanden time! Tænk, at temperaturen nu er sådan, at man kan have alle døre og vinduer stående åbne, uden at det bliver koldt. Virkelig dejligt altså.
Mens jeg sidder her, kan jeg mærke den lille i maven arbejde rundt. Indimellem spænder maven lidt indefra, og når jeg lægger en hånd på det sted, kan jeg mærke noget fast under maveskindet, som reagerer på min berøring. Det er virkelig både livsbekræft-ende og lidt underligt at mærke den kontakt med sit ufødte barn.
Om en halv times tid bevæger jeg mig hen og henter Ida. Jeg har lovet, at vi skal pynte til påske idag, og hun glæder sig, den dejlige pige. Og jeg glæder mig til at se hende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar