Mutters alene

Barn afsat. Mand kørt. Mig på langs.

For en stund i hvert fald.

Ida leger inde hos naboen. Der bor en pige, som Ida åbenbart leger godt med. Forleden så vi ikke Ida i flere timer, da hun var inde at lege ved siden af. Dejligt, hvis de to kunne blive gode legekammerater, dels fordi, der ikke er så mange af den slags til Ida i børnehaven, og dels fordi det er så nemt, når de to bare kan kravle gennem hullet i hækken til og fra hinanden.

Thomas er kørt. Med vores nye seng. Returneres skal den, så ingen ny seng til os i denne omgang. Heldigvis var der en prøvetid på 14 dage, hvilket er meget godt med sådan en investering. Det er altså svært at vurdere en seng, blot ved at prøve den i butikken. Og denne var altså ikke den rigtige til os. Lidt træls for Thomas' ryg, da han trænger til noget godt at sove på, jeg var glad for størrelsen på den nye seng, og Ida gik helt i krise, da vi sagde, at vi skal sove i den gamle seng igen: "Neeeej, den er griiiim, den har et hul i madrassen!" græd den unge dame.
En ny seng skal vi have, men vi er blevet enige om at vente, til jeg har født og fået min almindelige kropsfølelse tilbage igen. Det er alt for svært for mig at vurdere, om jeg kan lide sengen, når jeg konsekvent ligger halv-dårligt og får ondt lige nu.

Jeg selv ligger på langs lige nu. Ida og jeg var i haven igår. I meget roligt tempo, men timerne var åbenbart for mange, hvilket hævnede sig med ondt i lænden og mange plukveer. Så idag må der hviles for mit vedkommende. Det er helt ok. Vi tager det stille og roligt, og nyder at vi alle tre har påskeferie nu.