Ro på

Efter endnu en nat med en dum hånd, ringede jeg til svangre-gangen, som havde tid til at se mig til en gang akupunktur allerede til middag idag. Gulp! Mig og nåle, altså. Men jeg synes alligevel, jeg må give det en chance.

Det er altså ikke noget for mig, det der akupunktur. Først kom én jordemoder. Hun lyttede til den lilles hjertelyd, følte på maven og målte mit blodtryk. Alt var fint. Så skulle hun sætte nåle i. Fire i hver arm, mand! AV, måtte jeg flere gange ytre. Nej, jeg er bare ikke stærk til det der. Så skulle jeg ligge tyve minutter.

Så gik det hverken værre eller bedre, end at den ene nål faldt ud, og Thomas måtte ud at have fat i en, der kunne hjælpe.

Det blev en anden jordemoder end den første, og denne havde åbenbart rigtig meget rutine i at sætte nålene i de rigtige steder. Og der sad nålene så ikke lige. Suk. Ud med nålene, og ind - en del dybere ind - med otte nye nåle (igen fire i hver arm). Føj si'r jeg bare! Tyve minutter mere skulle jeg have med nålene i. Så dér lå jeg, med nåle i armene, som rokkede, når jeg bevægede fingrene og gjorde mig fysisk dårlig. Og var der noget at kaste op i, hvis nu man skulle have brugt det?! Nejnej da. Man var vel også bare på et hospital.

Hjemme igen gik Thomas i haven, og jeg smed mig på en drøm-meseng ved siden af ham. Hvor jeg blev liggende resten af eftermiddagen, indtil Thomas havde hentet Ida hos en legekam-merat.

Det har gjort så godt i min krop ikke at lave dagens gode gerning idag. Igår var jeg kvæstet, hele min krop værkede, plukveerne var mange, maveskindet spændte, ryggen ville ikke være med, og tårerne pressede på. Men selvfølgelig påvirker det en krop at skulle bære rundt på et lille liv. Jeg er også i 9. måned nu (!?), maven er stor (på billedet 35+1), og hvilen gør virkelig godt.Så mere hvile til mig imorgen. Man kan vel lige så godt benytte sig af, at ens mand har fri :o)