04 marts 2009

Pusleri

Ida og jeg gik til børnehave idag. Egentlig havde vi tænkt, hun skulle holde fri idag, men det ville være synd, at hun glip af dukketeater i børnehaven idag, så fridagen bliver fredag i stedet. Det betyder jo heller ikke så meget.

Vi gik til børnehaven i det dejligste solskinsvejr, og jeg gik en omvej hjem, for at få lys, luft og motion. Det er dejligt, hverken at skulle skynde sig ud eller hjem, men kunne gøre tingene i det tempo, der passer os.

Vel hjemme lagde jeg mig på sofaen med et stort glas saft. Dels fordi en hovedpine havde sneget sig til, dels fordi jeg gerne ville mærke den lille lidt, som har været lidt stille til morgen. Mens jeg lå der, og den lille vågnede lidt op til dåd, sagde jeg til Thomas, at man da skulle være et skarn for ikke at være glad lige der.

Solen skinnede så varmt ind i stuen, jeg kunne hvile mig, fordi jeg havde behov, Thomas puslede med lidt tapet til gangen,og jeg har kun projekter, der kan sættes på pause, når jeg ikke orker eller gider mere. Det er da luksus.

Ingen kommentarer: