Jeg synes, det har været et dumt forløb med det her blærebe-tændelse-/plukve-show. Ikke at nogen kunne have gjort noget mere eller anderledes for mig, men jeg har været ked af det og bange. Allermest bange for at føde for tidligt. Og for, at al den tid, vi har prioriteret, der skulle være til Ida og mig, inden den lille kommer, bare ville forsvinde.
Men sådan ser det ikke ud til at skulle være, heldigvis.
Igår brugte vi formiddagen først hos lægen, og derefter på svangregangen. Lægen sendte mig videre til check på sygehuset, da plukveerne stadig var for mange og for regelmæssige.
På sygehuset var de både søde og grundige, så vi kom meget mere trygge hjem, end vi tog derop.
Jeg fik kørt en strimmel, hvor vi, i den time, jeg lå der, hørte den lilles hjerte slå så fint og stærkt. Jordemoderen mærkede på min mave ved nogle plukveer, og til sidst blev jeg scannet for at se om livmoderhalsen var forkortet (= tegn på begyndende fødsel). Vi så først ind til den lille, som havde det godt. Derefter konstaterede lægen, at livmoderhalsen så meget fin ud, så som han sagde: "Du føder ikke nu". Det var det allerbedste, han kunne sige, for det er jo netop det, der har været den helt store bekymring.
Han sagde, som min egen læge også har sagt, at havde jeg stadig gået på arbejde, skulle jeg have været sygemeldt. Vi fik også vejledning om, hvad jeg ikke skal begive mig ud i, feks. løft, for mange gåture, støvsugning og den slags. Heldigvis er det ok at trisse hen til børnehaven og aflevere/hente Ida og den slags. Jeg skal bare respektere plukveerne og sørge for også at få godt med hvile. For plukveerne slipper jeg nok ikke af med. Men det kan jeg også godt leve med (det kan jeg jo også blive nødt til), jeg er bare glad for, at jeg ikke er bundet til sofaen.
Og mærkeligt nok synes jeg, plukveerne er blevet færre?? Måske skulle min krop have lidt længere tid til at reagere på medicinen. Eller måske får mine tanker min krop til at reagere stærkere. Jordemoderen sagde faktisk også, at bekymringer kan give veer. Og nu er jeg bestemt ikke så bekymret, som jeg har været omkring alt dette.
4 kommentarer:
Aah, hvor er det godt at høre. Dejlige nyheder. Jeg var selv igennem præcis de samme tanker som dig. Jeg var så bange for at føde for tidligt. Måske husker du min bekymring i mine mails? ;o)
Det skete bare slet ikke for mig, men jeg tror egentlig at det er mere brugbart at fokusere på, hvor bekymringerne kommer fra (hvilket du jo også gør) og så bearbejde den del af det.
Men hvile er nok den bedste kur :o)
Så giv dig selv rigeligt af det, ik søde Pernille?
Knus
A-T
Hvor dejlig læsning Pernille... nu kan du være tryg og forhåbentlig slappe af og nyde det!
Og ikke at måtte støvsuge er vel ikke det væste der kan ske? ;-)
Godt at høre nyt fra dig!
Knus fra Dorthe
Tak for de søde kommentarer, Ann-Therese og Dorthe. Det er så dejligt, at nogen følger (og føler) med.
Jo, Ann-Therese, jeg husker selvfølgelig dine tanker. Dem har man mange af, ikke? En jeg kender sagde forleden "Man bliver skør i hovedet", og det er ikke helt løgn. Hvorfor ikke bare tro på det bedste? Set i bakspejlet har jeg godt nok spildt mange kræfter på at bekymre mig i denne graviditet, som jo faktisk går rigtig godt. Spild af tid og meget dumt.
Og jo, Dorthe - der kunne være værre ting i verden end at blive begrænset på de praktiske pligter ;o)
Knus til jer begge.
Hej Pernille!
Jeg har haft en travl uge, så det er først nu jeg tager mig tid til at læse din blog.
Jeg har tænkt en masse på dig og derfor er det jo også dejligt at læse dette indlæg.
Bekymringer er der nok af, men det er jo noget af det der hører med til livet :-)
Mon du ender med at gå over tid?
Det gjorde jeg jo i min graviditet med Daniel, hvor jeg blev sygemeldt.
Stort knus og en masse tanker herfra - Pia
Send en kommentar