Maven

Nu er jeg pludselig i 29. uge! Helt præcist 28+4 idag. Jeg kan slet ikke forstå, så hurtigt tiden går. Lige så langsomt den gik i begyndelsen af graviditeten, hvor jeg havde brug for at komme videre og længere ind i det, lige så hurtigt går den nu, hvor jeg gerne vil nyde og forlænge.

Jeg synes efterhånden, der er ved at være langt ned til gulvet. Jeg drømmer om ballerina-sko, man bare kan stikke fødderne i, i stedet for mine smarte, men temmelig upraktiske for en gravid, Converse-støvler med snører. Ikke engang gummistøvlerne er rigtigt gode, for man skal jo alligevel helt ned for at ordne bukserne omkring støvlerne.Og når man taber noget - og det gør jeg ofte - skal det jo også samles op. Jeg klager ikke, jeg konstaterer bare, at maven fylder en del nu. Og mere end den gjorde på samme tid i sidste graviditet. Jeg synes, maven hele tiden har været ca. 2-4 uger "større" end sidst. Men fin er den, og jeg er så glad for den :o)Vægten siger +6,5 kg, og det er bare superfint for mig her inde i 7. måned.

Maven fylder helt op til ribbenene nu. Jeg kan mærke den lille sparke til ribbenene ind imellem, og maven buler ud helt fra under brystet nu. Meget fint, synes jeg det er. Maven er næsten rund nu, helt oppe fra, hvor den ellers har fyldt med nede indtil videre.Det betyder også, at jeg enten sidder meget rankt eller ligger meget afslappet henslængt, og at jeg om aftenen næsten ikke kan flytte mig frem i sofaen for at nå noget på sofabordet, da maven er temmelig udspilet om aftenen.

Jeg har haft plukveer siden begyndelsen af januar (fra ca. 20. uge). De strammer maven helt op og niver lidt i lænden, men gør vist ikke noget, de ikke må. Jeg synes dog, plukveerne har tiltaget de sidste dage, selvom jeg jo er meget i ro nu, hvor jeg ikke går på arbejde. Jeg skal ikke lave meget, før jeg mærker til dem, og jeg har ind imellem oplevet, der er kommet nogle meget tæt på hinanden i et stykke tid. Imorgen skal jeg til lægen for lige at få checket op på det.

Mine fødder er langt de fleste aftener meget ømme og urolige, især omkring hælene. Sådan har det været det meste af graviditeten. Heldigvis har jeg en meget tålmodig mand, som godt gider give fodmassage hver dag! Nu har jeg også købt en fodrulle, for at aflaste den stakkels mand, og den hjælper ok. Men det er altså ikke det samme som en gang effektiv trykken af menneskehænder.

Jeg er begyndt at være øm i den nederste del af ryggen, når jeg har ligget ned et stykke tid. Mest er det selvfølgelig hen mod morgenen, hvor jeg, når jeg er ude at tisse den obligatoriske anden gang, må lave en smule udstrækningsøvelser, for at komme det lidt til livs. Det hjælper heldigvis så godt, at jeg kan sove videre. Men altså - så ser man mig, dér et eller andet sted mellem kl. 3 og kl. 5 om morgenen stå og lave gymnastik, tsk tsk.

Jeg kan stadig sove på maven. Om jeg forstår det, for maven fylder altså alligevel godt nu. Og hvor bliver den lille af, når jeg ligger fladt på maven?? Man kan godt forstå, den "brokker" sig lidt, når jeg gør det. Men faktisk kan jeg ikke så godt lide at ligge helt fladt på maven mere. Ikke fordi det er ubehageligt, men fordi jeg faktisk synes, det er lidt synd for den lille, som vel bliver helt mast??

Og så er der livet i maven. Nogle dage, somme tider flere i træk, mærker jeg kun lidt til den lille. Så pusler den bare lidt rundt derinde. Det gør mig straks nervøs, da man får tudet ørerne fulde om, at man skal være opmærksom på reduceret fosteraktivitet, da det kan være tegn på, at den lille ikke har det som godt, som den burde. Men så er der andre dage, som feks. idag, hvor det er meget få tidspunkter på dagen, hvor jeg ikke mærker den lille. Så kører den rundt, vibrerer næsten, sparker i ribbenene, så i bækkenet, så i siden. Den er alle vegne sådan en dag, og det er så dejligt. Så føler jeg mig tryg.

Når jeg mærker på maven, når jeg ligger ned, kan jeg ofte mærke noget fast et eller andet sted på maven, gerne helt oppe eller i siden (de steder hvor moderkagen ikke ligger for). Jeg kan ikke mærke, om det er hoved eller ben hvad, men bare at mærke den, gør det meget konkret, at den er der. I det hele taget er det meget mere konkret, at det er et barn derinde, end det var for mig, da jeg ventede Ida. Det, der både er svært at forholde sig til men også rigtig spændende, er selvfølgelig hvem det er.