Jeg kender en, som er gravid og har termin tæt på mig. Hun tæller uger og dage, til hendes baby kommer. Ikke at hun ikke nyder sin graviditet, men hun tæller ned til baby. Forståeligt nok. Sådan har jeg det bare ikke, og jeg havde det heller ikke dengang, jeg ventede Ida.
Jeg nydernydernyder i fulde drag at være gravid. Selvfølgelig glæder jeg mig til den lille. Selvfølgelig! Men samtidig er det da også lidt trist, at det snart er slut med at være gravid. Det er en tilstand, man ikke får lov at opleve ret længe. Og det er altså noget helt særligt - trods bekymringer, plukveer, fysiske besværligheder af varierende art og hormonbetingede følelsesudbrud.
Graviditeten kaldes ofte for "ventetid". Sådan ser jeg ikke på det. Det er for mig på en eller anden måde en helt seperat ting i forhold til at få selve den lille. Der er graviditeten, og så er der babyen. Og begge dele er store oplevelser hver for sig.
Der er mange følelser og mange tanker. Om graviditeten. Om den lille. Om at skulle være forældre til to børn. Om at Ida pludselig ikke vil være alene-barn i vores familie længere.
Og hormonerne gør nok ikke hverken tankerne eller følelserne mindre.
1 kommentar:
Jeg kunne ikke være mere enig. Begge dele er fantastisk. Men graviditeten er da absolut noget der skal nydes. Jeg håber på at få endnu en runde med det, men det sker nok ikke.
Knus
A-T
Send en kommentar