Egentlig troede vi nok, at Ida måske var lidt for lille til museet endnu, men det skulle vise sig ikke at være rigtigt. Vi havde sådan en god tur med en meget interesseret og glad ung dame.
Det er et godt sted for børn, synes jeg, og der var da også en del andre børnefamilier, også med børn yngre end Ida, der havde fundet vej til Zoologisk museum sådan en lørdag eftermiddag.
Der er masser af dyr at se på, spændende og sjovt udstillet, der er dyr, man må klappe samt film, lyde og andre oplevelser.
Et par timer på museet var dog nok for Ida, men der var også mange indtryk.Prisen for et besøg (60 kr. for voksne og 25 kr. for børn over 3 år) er lidt pebret, synes jeg, men oplevelsen var god, og Ida glæder sig til næste gang, vi skal derind. Og det samme gør vi.
2 kommentarer:
Det var da en rigtig god idé med et besøg derinde. Jeg ville også have troet at de var for små. Det er derfor rart at vide, at Ida faktisk fik en del ud af det. Jeg vil skrive det på listen over steder vi sagtens kan tage hen.
Tak for tippet.
Knus
A-T
Ja, jeg tænkte nok, nogen måske ville bruge idéen. Dejligt at kunne være til gavn :o)
Knus.
Send en kommentar