Til at klare

Normalt har vi et helt fast mønster herhjemme: De dage, vi skal op og afsted til noget, må vi vække Ida, fordi hun sover godt og længe. Og de dage, hvor vi kan få en lille morgenlur, vågner hun meget tidligere end de dage, vi skal afsted. Det slår aldrig fejl.

Undtagen her til morgen!?? Vi vågnede alle tre kl. 9.15! Jeg skulle lige ringe til arbejdet og melde mig barn syg, hvilket jeg gjorde ved 7-tiden, og da rørte Ida på sig, og så regnede jeg med, at vi måtte op. Men hun lagde sig bare til at sove videre! Og hun har kun grædt en eneste gang i nat. SÅ skønt altså.

Så nu står jeg her, med morgensolen udenfor vinduerne og mine to yndlings afsted efter et brød til morgenmaden. Det kan jeg godt lige klare.

Senere tager jeg Ida med til lægen for at få set på udslettet/knopperne. Det i munden er helt sikkert på retur, så hun har vist bare haft en mild omgang - hvis det altså er hånd- fod- og mundsyge. Frisk er hun også. Næsten helt sig selv. Så vi skal nok få et par hyggelige fridage. Hun må nemlig ikke komme i børnehaven, før knopperne er væk og der ikke kommer nye. I denne uge skal jeg så kun arbejde to dage! Deeejligt!