09 juli 2007

En foræring

Imorges kl. 7 ringede telefonen. Det var fra arbejdet, og S. var i røret. "Jeg bliver helt bekymret, for der står her på skemaet, at du skal åbne..." (vuggestuen åbner 6.30) - og jeg der troede jeg skulle på arbejde 9 til 17 idag!

Heldigvis var jeg helt klar, så op på cyklen og afsted - i strid modvind men med susende fart - aldrig er jeg vist kommet så hurtigt på arbejde! Jeg, der aldrig kommer for sent. Sikke noget!

Men det er en foræring, for når man åbner i min vuggestue, har man også fri kl. 12, og det er dejligt at komme så tidligt hjem. Og for mit vedkommende er det sjældent, det sker. Før i tiden havde jeg to åbnere om ugen, og jeg elskede dem. Men nu, pga. at alting skal hænge sammen for os herhjemme tidsmæssigt, har jeg kun én åbner hver 3. uge. Så jeg sætter pris på mine sjældne åbnere. Og idag fik jeg en foræret. Heldige mig! :o)

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Du er da heldig for tiden, hva'? Dejligt! Hvornår holder du mon egentlig sommerferie med Ida og Thomas?
Knus
A-T

Pernille sagde ...

Ja, heldig er jeg, og det skal man nemlig sætte pris på. Jeg kan tids nok finde noget at brokke mig over!

Vi skal holde ferie til august, uge 31, 32, 33. Jeg regner med, at vejret bliver ordentligt, til vi skal holde ferie, men jeg har mine tvivl...

Knus.