Når man samtidig oplever sig selv rulle gardiner ned og tænde lys til natten og næsten slå gitteret for trappen ned - bare for at komme i tanke om, at Ida jo slet ikke er hjemme - så er det lige før, man bekymres for en begyndende demens!
Men aftenen igår var rigtig dejlig. Maden var rigelig og god, og filmen var temmelig fantastisk. Historien var både virkelig velskrevet og -fortalt, og Jim Carrey spillede utroligt. Med en sørgelighed og en sygelighed samtidig med en personlighed, jeg ikke kunne lade være at holde af og holde med. Virkelig en oplevelse af de rigtigt gode.
Lige nu er kagen til eftermiddagens gæster i ovnen. Det er en simpel æblekage, men med et nyt forsøg på toppen: Kanel, perlesukker og friskrevet citronskal. Om ikke andet dufter her sødt af kanel og frisk af citron. Og selvom kagen var smukkere, inden den kom ind i ovnen, end når den kommer ud, er jeg ret sikker på, at den kan leve op til sine skønne duft.
2 kommentarer:
Syntes jeg læste en rigtig dårlig anmeldelse af filmen, hvor Carrey rigtig fik hug, men din oplevelse gør da næsten den anmeldelse til skamme. Jeg bliver rigtig nysgerrig på den film nu!
Har Ida mon haft det godt hos MM & MF? Mon ikke det var dem, der skulle have den super lækre æblekage?
Knus
A-T
Ja, der bliver danset herhjemme. Skal have den med i bilen, så jeg kan høre den når jeg kører på arbejde. Det bliver godt.
Det lyder som en rigtig god aften. Og æblekagen ser rigtig god ud.
Kh
Marianne
Send en kommentar