Efter arbejde idag, kørte jeg til mine forældre, hvor Ida har sovet i nat. Ida havde haft det så hyggeligt med sin mormor og morfar. Hun havde spist en kæmpe portion morgenmad og været i skoven i 2 timer sammen med morfar. Hun var så træt til middag og faldt i søvn på rekordtid - men sov kun 5 kvarter, da der var en værre arbejdslarm. Hun var både pjevset og varm, da hun vågnede, og fortsatte med at være det. Jeg syntes godt nok, det var lidt mærkeligt, men jeg tænkte, som både Thomas og mine forældre også sagde, at det nok var varmen og den korte lur, der påvirkede hende.(Billedet af Ida, morfar og Zorro er fra igår)
Så vi pakkede os og kørte en tur til Hillerød for at hente mine nye solbriller (yippiiiie, de er dejlige, med styrke og det hele!) og for at fodre ænder i Slotssøen. Ida var så ualmindeligt rolig og sad flere gange bare og hang i klapvognen.Vel hjemme spiste vi aftensmad, men da jeg mærkede på Ida, var jeg sikker: Hun havde feber, og ikke bare lidt. Termometeret viste da også 39.4! Og så klaskede Ida fuldstændig sammen. Græd og var så ked af det, og kunne have sovet midt på stuegulvet! Så er hun virkelig ikke sig selv! Så i seng med hende, kun iklædt undertøj, og hun faldt til ro med det samme, hun blev puttet i sit kølige sengetøj. Og meget snart sov hun også. Det lille myr.
1 kommentar:
Rigtig god bedring til Ida! Og dejligt med sådan en masse hygge sammen med MM og MF.
Knus fra Pia i det midtjyske
Send en kommentar