12 april 2007

Fordel

Jamen, det er om at se fordele ved at bo et sted, som vi gør, fordi vi også ofte synes, der er ulemper.

Idag var der en stor fordel: Jeg kom hjem fra arbejde kl. 17. Da var Ida og Thomas allerede i haven, hvilket de andre naboer også var (undtagen det hold, der er på ferie). Vi er 5 rækkehuse med fælles have, og vi har tilsammen 7 børn i alderen 10 mdr. til 4 år.
Et af husene fandt deres bål-gryde frem, lavede dej til snobrød, og så blev alle inviteret til at lave snobrød i havens mest solrige krog.

Idas aftensmad har bestået af jordbærgrød, snobrød, lidt af en klapsammenmad samt lidt druer. Meget nærende var det ikke - men hyggeligt!

Og nu skal vi både i bad og vaske tøj - man skal jo bare se på et bål, så hørmer man af røg. Nej, spejder bliver jeg aldrig. Men jeg ælsker snobrød.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hold op hvor ser det hyggeligt ud!! Og I har jo næsten jævnaldrende børn?? Hvor smart er det lige :o)
Tak for det dejlige, sommerlige billede.
Knus
A-T

Pia Maria sagde ...

Skønt billede! Kh Pia