"Jeg er træææt,
så grusomt træææt,
jeg er færdig,
jeg har ikke flere kræfter"
Ovenstående sangtekst kunne snildt være noget, jeg havde forfattet i disse dage. Jeg er så træt. Så fyldt op. Så færdig.
Jeg er lidt træt af arbejdet. Synes jeg bruger alt, alt for meget tid på det. Dagene er for lange og møderne for mange. Jeg er virkelig priviligeret mht. arbejdstider, men jeg ville gerne lave noget andet, der ikke stiller så store krav om personlig involvering. Lige nu har jeg svært ved at rumme det.
Jeg får ikke sovet hverken nok eller ordentligt om natten.
Fritiden har mange skal'er. Ikke fordi det ikke er hyggelige ting, det er bla. større fødselsdage, hvilke der er en del af i denne tid, som fylder, men jeg trænger til ro. Ro i mit hoved. Ro omkring mig.
Det er svært at finde tid til de ting, jeg gerne vil. At læse alle de nye bøger, jeg har fået til min fødselsdag. At få startet på mit nyeste projekt: At lære at strikke og hækle. At skrive her på min uundværlige blog, ikke mindst.
Jeg savner tid og nærvær med Ida. Jeg savner at snakke med Thomas. De sidste par dage har der været så meget, at vi stort set ikke har nået at snakke sammen.
Men imorgen er det fridag. Mit åndehul. Ida-dag. Imorgen skal Ida, min mor og jeg på hygge-tur. Imorgen skal jeg have ro i mit hoved. Imorgen skal jeg nyde Ida og snakke med Thomas.
Jeg vil skynde mig at sove - uden at sætte vækkeuret. Men først vil jeg hente Ida ind til mig i sengen. Jeg trænger til at have hende tæt ved mig. Så kan jeg falde i søvn ved lyden af hendes åndedræt.
1 kommentar:
Jeg håber at du får luft. Masser af luft, så du igen finder energien og lysten til det hele.
Knus og rigtig god hygge-dag til jer
A-T
Send en kommentar