Gad vide, om der i børn er indkodet en forkærlighed for bestemt musik på bestemte tidspunkter. Da Ida var yngre, havde hun en periode, hvor hun var vild med den danske børnesang "Jamaica". Så kom der noget Aqua og Abba ind over. Og så Queens "We will rock you". Samme mønster har jeg set hos børnene i børnehaven, jeg arbejder. Og nu begynder Klara på det. Hun er netop gået ind i Jamaica-fasen. Klara har for kort tid siden fået en cd-afspiller på sit værelse (har hun sådan set haft længe, men denne virker faktisk!), og hun kan høre "Jamaica" 248 gange om dagen. Mindst. Så ser det sådan her ud, når musikken spiller:

Klara danser og hopper, mens hun skiftevis synger med og råber (for hun er jo nødt til at overdøve musikken) "DET ER EN STOR-PIGE-SANG, MOR!!"
Morten Remar har ikke levet forgæves.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar