Om Klara, 1 år og 8 mdr.

Klara er pludselig blevet så stor, synes vi. Måske har det noget at gøre med, at hun nu går i vuggestue. Jeg ved ikke helt, hvorfor det skulle gøre en forskel, men det er som om, det alligevel er sådan.

Klara er en pige, som er god til at lege. Hun er for tiden rigtig glad for at lege mad-lege, altså lege at hun spiser, drikker, tænder for kogepladerne på legekomfuret, hælder op, skærer, byder, vasker hænder og dækker bord.

Ida er rigtig sød til at lege denne leg med Klara, og de hygger sig godt i hinandens selskab. Ida har fundet ud af, at hun kan lege med Klara nu, og er glad for at have en legekammerat, omend legene selvfølgelig foregår mest på Klaras præmisser. Men Ida er sød til at forstå, at Klara er lille, og det er sådan man kan lege med hende. Hun får på den måde også rollen som den store/moren i legen, og det kan Ida godt lide, tror jeg.

Her er de to i gang med et puslespil. Ida pusler, Klara hepper.Klara er glad for at kigge i de forskellige kufferter med legetøj i, som kan findes på Ida værelse, og får også lov til at gå i krig med legetøjet. Da Ida var i samme alder, var vi meget mere strikse ift. hvor små dele, hun måtte lege med osv., men vi er mere afslap-pede med Klara. Ikke at Ida puttede tingene mere i munden end Klara, men mon ikke det hænger sammen med, at vi er lidt mere afslappede med tingene her anden gang? Og jo ikke fordi, vi er uansvarlige, hun er selvfølgelig under opsyn, når hun har gang i nogle små dele!

Her har Klara fundet en kuffert fyldt med My Little Pony. Især hesten, der kan lyse i kronen, når man trykker på en lille knap, er hun interesseret i, samt den lille baby-hest, man kan give mad.Klara kan også lide at lege hund eller kat, så kravler hun rundt på alle fire og gør eller mijaver. Supersødt er det.

Og så er hun god til at finde på. Som her, hvor hun fandt en salatskål, hun vendte bunden i vejret på, og derefter fandt nogle skeer i skuffen. Og vupti: En skøn tromme med masser af lyd i!Der er drev og initiativ i hende. Hun går i krig med en masse forskellige ting. Af- og påklædning for eksempel. Klara er en ørn til at gå i gang med overtøjet, hun kan selv klare meget af det, undtagen støvlerne. Huen kommer somme tider lidt spøjst på, vanterne er lidt svære og lynlåsen i flyverdragten får hun hjælp til, men der er meget, hun selv kan. Også ift. at tage tøj af.

I en periode har Klara sovet i en weekendsneg, da vi syntes, det var lige lovlig tæt på, at hun kunne kravle ud af sin Juno-seng. Og da en rejseseng er rigtig dyb, syntes vi, at den, med en god, fast hjemmelavet bund og en rigtig god madras, var et fint alternativ i en periode. Indtil hun begyndte at kravle ud af den! Så nu er hun tilbage i Junoen med sengehesten taget af. Hvilket resulterer i en Klara, der kommer dappende i vitterligt tide og utide, både om aftenen, natten og morgenen, når hun burde ligge og sove sødt i sin seng!

Sproget er et område, hun ikke bruger så meget krudt på. Man skal vist kende hende godt, for at forstå de fleste af de ord, hun har. Alligevel oplever vi nu en udvikling i hende sprog, hun er nu begyndt at bruge to-ords sætninger, feks:

Bum mæg (= bum mælk) = mælken væltede
Eeeejj Bia/mor/far (Bia=Ida) = når vi gør noget skørt
Uh, gold =uh, det er koldt

Nye ord er:
Huf (som indtil nu har været mi, og stadig også er det de fleste gange) = sut
Gu-go = sutsko (s'er volder hende lidt kvaler)
Kur =kurv

Ellers siger hun blandt mor, far, Ida ("Bia"), mad, bad, hej, hej-hej, mormor, morfar, farfar, Aase ("Åff"), Klara ("Kra-ra"), bad, mig, min, Zorro, av, ny ble ("be' be'"), ad, vand ("bai"), vuggestue ("og-ge-gu"), hue, jakke, godt, dejligt, Bamse (bambe), gaffel (babbi), ske (ge) og en masse dyre- og funktionslyde (feks. billyd, støvsugerlyd osv.). Og der er sikkert flere ord, jeg ikke kan komme på lige nu.

Hun tæller, i stedet for en-to-tre siger hun en-en-en. Det, synes jeg, er så sødt og sjovt.

Hun forstår vist nærmest alt, vi siger til hende, og forstår så mange sammenhænge. Feks. når vi beder hende om noget, når vi skal noget, eller bare at A hører sammen med B. Det synes jeg, er så imponerende. Og det viser også, at hendes indre sprog, det impressive sprog, er udviklet, og så er det bare at vente på, at det ydre, det ekspressive, kommer rigtigt i gang. Og nu vil hun gerne efterligne, det vi siger, det er noget nyt.

Men det er altså lidt mærkeligt, at have sådan en sprogligt langsom starter, når Ida var lyn-hurtig. Og man kan godt få lidt præstationsangst på hendes vegne, når man hører nogle jævnaldrende tale. Men så kan hun noget andet, og jeg er på ingen måde bekymret for hende.

Klara er sådan en god, glad og kærlig pige. Hun har også temperament, men det er jo også en god egeneskab at have. Hun siger tydeligt til og fra, og de voksne i vuggestuen siger, at hun er sådan en god pige.

Hun reagerer, når vi går fra hende i vuggestuen nu, men det er bare en sund reaktion. Jeg er ked af, at hun bliver så ked af det og vred, men jeg ved også, at de tager sig godt af hende dernede, og at det er overstået meget hurtigt, når vi er væk. Dengang Ida gik i vuggestue, og hun en sjælden gang imellem reagerede på, at vi gik, kunne jeg nærmest ikke fungere bagefter. Det går meget bedre denne gang. Igen - måske fordi man er lidt mere rutineret?

Hun er begyndt at være sutte-fri, når vi henter, hvilket jeg tager som et tryghedstegn. Hun spiser og sover godt derhenne, og hun er dygtig til at falde i søvn, når hun bliver puttet. Børnene ser hun an, men er ikke afvisende. Men sådan er hun jo, den lille Klara-mus.

Alt i alt er jeg så glad for, at hun fik plads i den vuggestue, og jeg er så tryg ved dem dernede. Så kan man vist ikke bede om mere.