Synes bare, alt er dumt.
Har været i gang med jobsøgning og uddannelsesundersøgelse hele formiddagen, og nu er jeg dels sur, dels opgivende.
Er træt af, at der ikke lige er det rigtige job til mig. Det passer mig mere end helt fint at gå hjemme, men a-kasse og jobcenter presser mig, og det er en træls følelse.
Er øv over, at jeg føler, jeg har taget den forkerte uddannelse til at starte med, selvom den dengang føltes så rigtig. Og ærgerlig over, at det er sådan, når nu jeg er god til mit fag.
Er irriteret over, at min studentereksamen skal suppleres med et 12 ugers kursus, før jeg kan komme i betragtnming til lægesekretæruddannelsen, som jeg gerne vil ind på på et tidspunkt. En studentereksamen plejer jo ellers at være nok i de fleste sammenhænge.
Ja, og så skal jeg gå op til vuggestuen med klapvogn for at hente Klara idag. I den lilleput-by, vi bor i, bliver ikke mange veje ryddet, og vejene her er frygtelige, så det bliver lidt af en udfordring med den tur.
Og den fordømte sne og is betyder også, at jeg ikke kan komme ud at løbe, og det er bare SÅ irriterende!!
Ida kommer først hjem lidt i syv i aften pga. gymnastik - den åndssvage gymnastik, som egentlig er rigtig god, men ligger på det forkerte tidspunkt og det geografisk forkerte sted.
Og alt muligt andet!!
JA, jeg er sur. Godt og grundigt sur ned i maven lige nu!
Men nu ringede de fra børnehaven, at Klara er vågnet, så nu vil jeg ud i luften og have klaret hovedet, og så vil jeg kramme min mindste-mus, som var ked af at blive afleveret imorges.
2 kommentarer:
Håber humøret allerede er blevet bedre, men mon ikke??
Altså jeg tænker - hvis du gerne vil have en anden uddannelse, er det så ikke bare om at komme igang nu?? Tag det 12 ugers kursus selvom det er irriterende og så se at gøre det som du har lyst til?? INDEN du finder et nyt job, får nogle kollegaer som du måske bliver rigtig glad for osv. osv.??
Og ja, vejret er irri!!
Masser af knus til dig!!
Dorthe
Jeg synes Dorthe har fat i den rigtige ende.
Hvad tænker du om de? At kaste dig ud i det kursus?
Hvordan har humøret det i dag?
Knus til dig
A-T
Send en kommentar