Så forleden kom hun hjem fra børnehave med en flot tegning af en flyvemaskine. Jeg var sikker på, at hun havde fået et andet barns tegning med hjem, men hun holdt fast i, at hun stod bag. Og hun kunne da også fortælle detaljeret om tankerne bag, hvorfor tegningen så ud, som den gjorde.
Og da hun dagen efter satte sig til at tegne en lige så flot flyvemaskine, kunne jeg jo godt se, at det virkelig var hende, der havde kreeret den flotte tegning.
Hun sad der ved og nørklede med flyvemaskinen, og tegningen blev bare rigtig fin.
Senere samme dag satte Ida sig med en saks, karton, limstift og farver. "Det ligner Netto-hunden", lød det efter lidt tid, hvor hun havde klippet. Jeg kunne ikke lige umiddelbart se det, men da hun havde limet ben, arme, hat og kurv på, samt farvet den sort, kunne jeg godt.
3 kommentarer:
Ih, hvor er hun dog dygtig. Her rykker Daniel også helt vildt for tiden med at skrive, tegne og producere. I dag ville han faktisk gerne have lavet fødselsdagshatte. Jeg havde desværre ikke lige tid til at "gribe" den.
Pia
Det er dejligt at opleve ikke, Pia? For selvom de ikke skal i skole i år, så er det alligevel dejligt at se de ryk hos dem.
Knus,
Pernille.
Ja, Pernille! Det er fantastisk at se at de udvikler sig og "vokser" mentalt. Og jeg er rigtig glad for at vi lader Daniel vente :-)
Knus
Send en kommentar