18 juni 2010

På to ben

I en lille uges tid har Klara overbevisende gået. Hun kravler selvfølgelig stadig ind imellem, men hun er virkelig meget oppe at gå. Hun rejser sig og går, omend stadig med relativt usikker balance, men falder hun, klør hun som regel bare på; Rejser sig og fortsætter. Og som oftest støtter hun sig ikke til feks. væggen, hvis hun har muligheden. Man kan vel selv!

Sætter vi os på hug med udbredte arme, lader hun sig ofte falde de sidste par skridt lige ind i vores favn - det er så sødt. Og hun er så stolt. Men det må også være en spændende og dejlig oplevelse at kunne komme rundt på den måde og at have fået et helt nyt perspektiv på tingene.

I formiddag gik Klara og jeg en lille tur. Bare ud for at gå på vores ben, mærke vinden i håret, dufte til blomster og finde spændende ting. (billedet er desværre ikke så god kvalitet, da det er taget med min mobil - selvom den ellers burde kunne tage skarpe billeder??)

2 kommentarer:

Pia sagde ...

Åh, hvor er hun dog kær, den søde lille stavrende Klara :-)

Knus fra Pia

Ann-Therese Arstorp sagde ...

Nøj, hvor er hun dygtig. Med ude at gå tur?? Super sejt af Klara!!
Knus
A-T