Noget om os lige nu

Det er mærkeligt, for selvom vi lever det stille liv lige nu, og der derfor ikke er de store ting at fortælle om, så synes jeg alligevel, at vi har nok at se til. Men på den gode måde.

Jeg føler, jeg er ved at finde mine ben i det med at have to børn. Tingene falder på plads. Klara er jo selvfølgelig også større nu, vi har lært hende godt at kende, og en hverdag har mere eller mindre indfundet sig. Som den nu kan det i det uforudsigelige liv med to børn. Klara er ikke en baby med en meget klar rytme, men der tegner sig alligevel et mønster. Sådan noget med hvor mange timer hun sover om natten og om dagen, hvad hun godt kan lide og ikke kan lide, og hvilket lille menneske hun er. Hun er for det meste en glad, meget smilende og rigtig godmodig pige, men hun kan også sige både til og fra, når det skal være. Hun har flest gode dage, hvor hun er glad og ovenpå, men hun har også dage, hvor hun er lidt ved siden af sig selv, vrøvler og sover skørt.
Klara er meget bevidst om kendte og ukendte personer, og hun føler sig ofte mest tryg hos mig eller Thomas og i vante rammer. Selv overfor mennesker, som hun ser meget, har hun ofte forbehold for tiden. En lille trygheds-pige er hun.
Hun er begyndt at spise grød for tre uger siden. De første dage gik det sløvt, og vi tænkte, at processen ville blive lang, men pludselig fandt hun fidusen og er nu glad for grød, hun spiser ca. en deciliter pr. måltid og drikker fint vand af et lille glas til. Igår begyndte hun på kartoffelmos, som hun også bare tog til sig.
Hun er lidt spøjs ved amning for tiden, og har været det en måneds tid. Hun spiser ikke ret længe hos mig. Det har hun nu aldrig gjort, men nu er hun superhurtig. Kun om natten spiser hun roligt. Jeg vendte det med sundhedsplejersken idag, som synes, når man ser på hendes vægt og udvikling, at det lyder helt tilforladeligt, men at det alligevel er et fint tidspunkt, at Klara begynder på to måltider om dagen. Så det gør vi fra imorgen. Desuden mente sundhedsplejersken, da jeg spurgte hende, at vi godt snart kan vænne Klara til ikke længere at spise om natten. Ikke fordi Klara spiser meget om natten, kun 1-2 gange, men hun er stor nok til at kunne klare sig uden. Ikke mindst når hun får mere ske-mad om dagen. Så det skal vi i gang med snart. Det er jeg godt nok spændt på, hvordan spænder af...
Hun bliver bedre til at falde i søvn selv, men har stadig oftest brug for lidt hjælp, både i barnevognen og til natten. Men det er peanuts ift. hvad Ida havde behov for, så vi synes, det er til at overse. Selvom vi selvfølgelig hele tiden prøver at hjælpe hende til at kunne falde i søvn selv.
Klara får rigtig møvet sig afsted. Trækker sig frem med armene, trækker benene op under sig og sætter af. Der er lidt tid til, hun kravler endnu, tror jeg, men frem kommer hun. Og rundt og omkring, når hun ruller rundt, drejer og trækker sig. Sidde selv gør hun bestemt ikke endnu, men hun var også lidt længe om at få styr på hovedet. Det skal nok komme.
Ingen tænder endnu.

Ida har været syg nogle dage. Hun er dog ved at være så frisk, at vi overvejer snart at sende hende i børnehave igen. Hun har været hjemme med forkølelse og en grim hoste. Fredag ringede de fra børnehaven, at Ida havde kastet op. Ida siger selv, at det var fordi, hun hostede så meget. Stakkels hende. Men nu er hun næsten helt sig selv igen. Hun bliver ellers altid så dejligt fredelig, når der er sygdom inde over ;o)
Hun er en populær legekammerat i børnehaven, så vi har mange legeaftaler. Også med nabo-pigen, og det er dejligt og bekvemt med en legekammerat så tæt på.
Ida er glad for sin børnehave, hvor der sker mange spændende ting, fordi hun er blevet en del af gruppen af de største børn. Dertil hører privilegier såsom særlige skovture, skoleforberende aktiviteter og den slags.
For tiden er hun vild med at lytte til musik, og det er alt muligt musik, hun lytter til, feks. Aqua, Britney Spears, Medina, Abba og en masse andet. Hun er også meget glad for musikken fra musicalen Askepop. Ofte sidder hun ved sit skrivebord, lytter til musik og farvelægger, tegner og skriver i laaang tid. Og hun synger med. Hun er rigtig god til at få luret ordenes lyde af (når sangene ikke er danske), og hun er en ørn til at lære melodier lyn-hurtigt, der skal ikke meget af en melodi til, før hun har lært den. Musikaliteten ligger hende også i blodet, da Thomas er meget musikalsk.
Ida er god til at give os kamp til stregen, somme tider skulle man tro, vi havde en teenager i huset. Nogle mennesker siger, at hvis et barn er udfordrende for forældrene, når det er lille, er det overstået til teenage-alderen. Man har jo lov at håbe... :o)

Og hvad laver Thomas og jeg så? Thomas går på arbejde ind imellem, nogle uger mere end andre, men sådan er hans skema lagt. De uger, hvor han er en del afsted, er lidt lange, men det opvejes så med de uger, hvor han ikke er afsted ret mange dage, så det fungerer fint.
Jeg selv er mest bare mor, hvilket bekommer mig mere end godt. Når man har sådan et barn, der ikke sover dagene væk, så er der en del at se til. Men jeg når da også at bage, sy flotte pudebetræk til puderne på Idas nye seng og få læst nogle gode bøger.
Behøver jeg sige, at jeg ELSKER at være på barsel??!