Kedeligt

Tænk, jeg synes, det er så kedeligt at skrive på min blog, når ingen kommenterer. Føler mig sådan lidt alene her i cyberspace. Det kommer faktisk lidt bag på mig. For jeg har altid sagt, at jeg skriver for mig selv. Og jeg ved jo, at der er mennesker, der læser med og er glade for det, også selvom de ikke kommenterer. Men det giver bare et andet liv på bloggen, når nogen kommenterer.

Jeg har ikke den samme tid til at skrive for tiden, som jeg har haft tidligere. Somme tider overvejer jeg faktisk, om jeg skulle holde pause eller helt holde med at skrive her. Men det er jo alligevel guld værd for os at have det, jeg skriver. Det er så sjovt at gå tilbage - ikke mindst om mange år. Det er sådan en god og nem måde at dokumentere på, både med tekst og billeder. En almindelig dagbog er bare ikke det samme, og jeg ville heller aldrig få hverken skrevet eller sat billeder ind i en sådan. Så dette er bestemt den bedste mulighed for at dokumentere og gemme minderne. Og jeg har egentlig heller ikke lyst til at holde op med skrive her på mit sted.

Dette er altså ingen klage-sang, bare mine tanker!