Jeg fik det, jeg bad om

Det er en ret sikker sag for tiden, at vi ikke er meget mere end lige trådt ind af døren efter børnehave, før Ida står med hovedet i udklædningsspanden. I disse dage vil hun helst være ballet-danser, hvilket Ida mener, kun kræver undertøj, strutskørt og strømper (og kun strømper fordi moren beder om det) og fine sko, man kan stå på tæer i.

Igår eftermiddags var ingen undtagelse. Så jeg bad Ida, om hun ikke lige kunne gå ind og tage noget på armene (her mente jeg naturligvis en form for bluse), så hun ikke blev kold.

Som sagt, så gjort:

Hæ hæ. Et par handsker i det tyndeste, tyndeste stof. "Det er jo også "noget på armene", mor", sagde Ida, og så grinede vi.

Så kan jeg lære at være lidt mere specifik i mine ønsker en anden gang :o)