29 juni 2009

Et prioritetsspørgsmål

Uha, det er længe siden, jeg har skrevet her. Lige så længe er det siden, jeg har læst der, hvor jeg holder af at følge med. Der er jo kommet en baby i huset. Med hvad deraf følger af manglende tid til både store og små pligter og sysler. Og når vejret så oven i købet arter sig så flot, som det gør, ja, så er det jo ikke indenfor med næsen i pc'en, jeg opholder mig.

Men hvad har vi fordrevet tiden med? Jo, mest af alt, har vi nydt haven.

Vi har holdt skovtur på græsset.


Vi har sovet i telt (altså ikke Klara og jeg).
Og vi har bagt snobrød. Blandt andet.
Vi har også luget, plantet, fældet, grillet og været til Sankt Hans bål i grundejerforeningen.

Dagene føles ellers, som om de forsvinder som sand mellem fingrene, men sådan er det jo, når man har nok at se til. For os handler det om at øve os i at prioritere. Om til- og fravalg. Noget vi ikke er gode til. Vi vil bare gerne det hele. Og det lader sig altså ikke gøre for tiden.

1 kommentar:

Pia sagde ...

Kære Pernille!
Åh ja tiden går og det føles som om den forsvinder som sand i mellem hænderne. Sådan er det også her. Og sådan er det jo ofte, når vi har det godt. Sådan synes jeg i hvert fald, det er.
Jeg er også træt/ked af, når jeg skal vælge noget fra som jeg gerne vil, men det kan være nødvendigt for at finde fred og ro i familielivet.
Ligenu nyder jeg bare at den står på ferie i 3 uger :-D

Knus
Pia