Stopstop!

Ikke mere sygdom til os nu!

Ida begyndte natten mellem lørdag og søndag med falsk strubehoste. Som er gået over i en gedigen forkølelse med masser af snot og hoste. Og nu også lidt feber.

Thomas fik ondt i knæet, hvilket ifølge lægen er en følge af en virus, han har i kroppen. Hvilket videreudviklede sig med utilpashed, kvalme, hovedpine og ret høj feber.

Og hvad gør man så, når man har et sart, lille, nyt menneske i huset?

Bekymrer sig en masse om, hvorvidt hun tager sygdommen til sig, og om hun i så fald kan klare det. Hun er jo så lille. En vagtlæge sagde "... konsekvensen kan blive, at hun bliver indlagt og får lidt luft" (hvis hun skulle få hoste og den slags). Ikke mere indlæggelse til os, siger vi bare!! Så endnu flere bekymringer.

Så vi lever adskilt herhjemme i disse dage. Thomas & Ida. Klara & mig. Vi sover to og to sammen i hver vores rum. Vi kommer ikke for tæt på hinanden. Vi lufter ud og vi vasker hænder, vasker hænder, vasker hænder. Vi forsøger bare helt basalt ikke at få mere smitte rundt i huset og til hinanden.

Og nu er den lille Klara alligevel blevet lidt forkølet. Hun hoster sine små baby-host, og ind imellem tror man, hun er ved at kvæles i slim fra halsen/svælget. Det synes jeg, er SÅ væmmeligt, fordi jeg bliver bange.

Så et smut til lægen måtte Klara-musen og jeg idag. Han lyttede på hende og konstaterede, at hun lød perfekt, trak vejret roligt, så tilpas og glad ud, og han havde god kontakt med hende. Alt sammen tegn på, at hun er ok. Så vi skal ikke bekymre os så meget, sagde han. Det vil vi så prøve at lade være med.
Prøve...